Mirakelmedicin eller ønsketænkning?

80 procent af befolkningen bakker op om medicinsk cannabis, og Folketinget har vedtaget at gøre det tilgængeligt for en række patenter i 2018. Men selv om cannabis hyldes som et vidundermiddel mod alt fra epilepsi til kræft, ved vi i virkeligheden ikke ret meget om stoffet, viser nyt stort studie fra USA.

I Danmark får et sted mellem 130 og 160 personer hvert år en rygmarvsskade, enten som følge af en ulykke – det kan være i trafikken eller et hovedspring på for lavt vand – eller på grund af sygdomme eller misdannelser.

Skader på rygmarven vender de fleste patienters liv på hovedet, fordi de kan medføre lammelser, vejrtrækningsproblemer og påvirkning af blæren og tarmene. Og dertil kommer neurologiske problemer, som mange af dem må slås med i form af spasmer, ufrivillige bevægelser, stivhed og ikke mindst nervesmerter. Smertebehandlingen er ikke nem, og medicinen kan have begrænset effekt, ligesom en række bivirkninger følger med, og det har fået en del patienter til at søge lindring i cannabis i forskellige udgaver.

Fra 2018 behøver de imidlertid ikke at tage på Christiania eller bestiller kapsler eller dråber via suspekte sider på internettet, for et flertal i Folketinget har for nylig vedtaget, at en række patientgrupper skal kunne få medicinsk cannabis udskrevet hos deres egen læge.

Der er bare et stort men i sagen.

Vores viden om medicinsk cannabis er meget begrænset, både hvad angår virkningen og langtidseffekterne.

”Det er meget farligt, når politikerne på den måde går ind og overhaler forskningen og lægerne indenom. Der er ikke forskningsmæssigt belæg for at sige, at det virker. Patienter bliver gidsler og prøveklude i det her,” siger forskningsoverlæge på Vestdansk Center for Rygmarvsskade Helge Kasch til videnskab.dk.

Han bakkes op af en gennemgang af studier, som hidtil er lavet af forskellige typer medicin til rygmarvsskadede. Når det gælder præparatet Sativex, der indeholder stoffer fra cannabis, var konklusionen, at det ikke virkede bedre end den placebo, som nogle af patienterne modtog. En af forskerne bag, professor på Dansk Smerteforskningscenter på Aarhus Universitet Nanna Brix Finnerup, siger til hjemmesiden:

”Vi hører mest om de patienter, som har god effekt. Man kan godt få det indtryk, at det virker fantastisk godt, men der er nok også mange, det ikke virker på, eller som ikke kan tåle det på grund af bivirkninger.”

Kun tre patientgrupper

Alligevel kan man især på historier delt på de sociale medier hurtigt få det indtryk, at cannabis er en ny mirakelkur mod alt fra epilepsi til kræft, men ifølge forskerne er der altså tale om anekdoter – ikke om videnskabelig evidens, der kan overføres til store befolkningsgrupper.

Manglen på viden fik National Academies of Science i USA til at nedsætte en forskergruppe, som fik til opgave at gennemtrawle al tilgængelig litteratur om cannabis, og når det gælder den medicinske brug af stoffet, er konklusionen klar:

”Eftersom stort set hvert eneste kapitel i rapporten påpeger, at der ikke findes tilstrækkelige data, og at yderligere forskning er nødvendig, kan vi kun sige, at vores nuværende vidensniveau må forbedres betydeligt, før vi kan sige noget sikkert om de medicinske egenskaber,” siger Marie McCormick, der er forskningschef på Harvard T. H. Chang School of Public Health og stod i spidsen for arbejdet med analysen.

Faktisk var forskerne kun i stand til at udpege tre grupper, for hvem der er videnskabelig evidens for, at medicinsk cannabis virker:

Voksne med kroniske smerter. Patienter med spasmer som følge af multipel sklerose. Kræftramte, der slås med kvalme og opkast på grund af kemoterapi.

I alle andre tilfælde – heller ikke for rygmarvsskadede, som altså fra 2018 vil få adgang til det – er der forskningsmæssigt belæg for, at medicinsk cannabis gør en forskel.

Det er imidlertid ikke det samme som at sige, at cannabis ikke virker i andre tilfælde. Stoffet indeholder ud over THC, som er det, der gør rygere skæve, mere end hundrede andre cannabinoider, som på hver deres måde påvirker receptorer i hjernen, og det er dem, forskerne studerer.

Kræftceller

Noget klart billede er der imidlertid ikke endnu, selv om der af og til dukker historier op om kræftramte, der har forladt deres dødsleje efter at have brugt cannabis på den ene eller anden måde. En række forsøg på celleniveau og med dyr har da også vist, at de aktive stoffer i cannabis påvirker kræftceller. I laboratorier har forskerne set eksempler på, at cannabinoider har slået kræftceller ihjel og forhindret svulster i at danne blodkar. Men samtidig er der også forsøg, som har vist, at stofferne har stimuleret kræftcellerne, så de har delt sig hurtigere end normalt. Problemet er, at vi endnu ikke ved, hvordan cannabinioderne opfører sig uden for laboratorierne i mennesker af kød og blod, og hvordan de i givet fald skal gives.

Professor Roger G. Perwee fra Institute of Medical Sciences på universitet i Aberdeen i Skotland har forsket i netop cannabinioder i næsten 50 år, og han er optimist, når det gælder muligheden for at udvikle ny medicin på basis af cannabis. Men han advarer imod at kaste sig hovedkulds ud i brugen af medicinsk cannabis, uden at underkaste stoffet den samme granskning, som man gør med al anden medicin.

”Fra patienter, der har selvmedicineret sig med cannabis har vi fået brugbar viden, som har påvist et vigtigt potentiale, men det er dog mit synspunkt, at den bedste og mest sikre vej fremad er at gennemføre forskning, som er målrettet muligheden for at udvikle reel medicin, som patienter kan tage på en sikker måde – for eksempel uden at skulle inhalere røg – og som indeholder præcis de bestanddele af cannabis, som har vist sig at hjælpe mod de specifikke sygdomme,” siger han.

Utilsigtede konsekvenser

Når den forudsætning er på plads, er han dog ikke i tvivl om, at vi i fremtiden vil se flere præparater, som har sin oprindelse i cannabis.

”Der er voksende evidens for, at cannabis indeholder visse unikke substanser med et potentiale for medicinsk anvendelse – for eksempel i forhold til forskellige typer af epilepsi, kræft og angstlidelser, men det er igen vigtigt at understrege, at vi stadig har brug for kliniske forsøg på mennesker, før vi kan sige noget endeligt,” tilføjer Roger G. Pertwee.

Det vil tage tid, siger han. Og selv om det for patienterne er svært, må de væbne sig med tålmodighed. Samtidig opfordrer han de danske myndigheder til at iværksætte kliniske forsøg, når ordningen med medicinsk cannabis træder i kraft i 2018, så vi ikke er afhængige af enkeltstående historier i pressen og på de sociale medier.

Pres fra befolkningen har nemlig før vist sig at føre utilsigtede konsekvenser med sig.

For 10-15 år siden var der stor fokus på opioder, der blev udlagt som et nyt vidundermiddel, og forbruget i den vestlige verden steg betragteligt. Det har især i USA ført til problemer med afhængighed, påvirkning af kønshormoner, problemer med kognitive evner, overdoser og dødsfald – og den smule forskning, der findes i langtidseffekterne af cannabis, antyder, at de kan ligne dem, man kender fra opioiderne.

Om der i forhold til medicinsk cannabis er tale om et mirakel eller ønsketænkning, kan forskerne altså ikke svare på endnu, men noget tyder på, at svaret frem for enten-eller snarere er et spørgsmål om både-og.

Fakta: Det danske forsøg

Et flertal i Folketinget besluttede sidste år at sætte penge af til en forsøgsordning med lægeordineret medicinsk cannabis.

Ordningen kommer til at gælde tre patientgrupper:

• Patienter med spasmer som følge af multipel sklerose

• Patienter med kvalme og opkastninger som følge af kemoterapi

• Rygmarvsskadede

• Patienter med kroniske smerter, hvor anden behandling ikke tåles

En række forskere har kritiseret forsøgsordningen, fordi de præparater, som patienterne kan få, ikke har været gennem den gængse godkendelsesprocedure for lægemidler.