Kapløbet om verdens højeste skyskraber er rykket østpå

Teknologi, kapital og ego skød i slutningen af 1800-tallet et ræs mod skyerne i gang i Amerikas storbyer, og det er fortsat lige siden – nu blot i Asien og Mellemøsten. Ifølge eksperter skal højderne i fremtiden regnes i kilometer, hvis ellers investeringer og lejere er med på ideen.

En højde på 828 meter. 31.400 tons stål. Penthousepriser, der ligger på den anden side af hundrede millioner kroner. Verdens hurtigste elevator, der kan klare 124 etager på 59 sekunder. En samlet omkostning på 7,5 milliarder.

Det er ikke kun udsigten fra Burj Khalifa i Dubai i De Forenede Arabiske Emirater, der er svimlende. Verdens højeste bygning blev indviet i 2009 efter blot fem års arbejde, og er kendt i det meste af verden – blandt andet efter at have spillet en vigtig rolle i actionfilmen ’Mission: Impossible – Ghost Protocol’, hvor hovedpersonen klatrer rundt uden på skyskraberen.

Inden for de næste par år må selv Burj Khalifa imidlertid lade sig nøje med en andenplads, for i byen Jeddah i Saudi-Arabien er tusindvis af arbejdere i færd med at bygge Kingdom Tower, der efter planen bliver det første menneskeskabte bygningsværk, der når op i én kilometers højde. Oprindeligt var det planen, at tårnet skulle være på en mile – godt 1.600 meter – og dermed få konkurrenten i Dubai til at ligne en dværg, men en del af undergrunden viste sig at bestå af ældgamle koralrev, og derfor måtte saudierne nøjes med at gå efter kilometeren.

Det er en dyr omgang for selskabet bag, Kingdom Holding Company, der ejes af den saudiske kongefamilie:

Regningen lyder ifølge de seneste opgørelser på mere end 8 milliarder kroner.

Ingen mængderabat

”I virkeligheden giver det økonomisk ikke ret meget mening i sig selv at bygge meget højt, for det er afsindigt dyrt, og jo højere man bygger, jo mere plads skal man bruge på installationer som elevatorer, elektricitet og vandforsyning,” forklarer Julian Chen, der er arkitekt og byplanlægger hos Henning Larsen og repræsentant i København for Council on High Buildings and Urban Habitat (CHBUH).

Når det gælder skyskrabere er der ikke noget, der hedder mængderabat, så etagerne bliver billigere og billigere at bygge. Tværtimod stiger kvadratmeterprisen, jo højere op mod skyerne, en køber eller lejer vælger at flytte ind, hvad enten der er tale om kontorer eller lejligheder.

Derfor vil de meget høje bygninger ofte være en del af et langt større projekt, der trækker mange andre investeringer med sig.

”Man ser ofte, at de højeste bygninger bliver centrum for infrastruktur i form af metro-, tog- og busstationer, ligesom de følges af indkøbscentre, boliger, underholdningsindustri, hoteller og meget andet – de er i mange tilfælde i stand til at hæve områder til nye bydele,” tilføjer Julian Chen.

Det gælder således også for Kingdom Tower, hvor kongefamilien planlægger at gøre den – i saudisk målestok – liberale by Jeddah til et centrum for udenlandske investeringer og turisme, som det er tilfældet med Dubai.

Stål og elevatorer

Fra de 170 etager er der langt ned til de 10 etager, der udgjorde den 55 meter høje Home Insurance Building i Chicago. Ikke desto mindre spiller bygningen, der stod færdig i 1885 og blev revet ned i 1931, en vigtig rolle, da den anses for at være den allerførste skyskraber. Det skyldes ikke så meget den beskedne højde – mange katedraler i Europa tårnede sig langt højere op – men måden, den var konstrueret på.

Før i tiden var arkitekterne afhængige af stærke mure, der kunne bære bygningernes vægt, men sidst i 1800-tallet betød stålproduktionen i Amerika, at man i stedet kunne fremstille skeletter af metal, som kunne holde skyskrabere oprejst. Den nye teknologi faldt sammen med nye opfindelser som elevatoren og sprinklere, som kunne slukke brænde langt over jorden. Selv telefoner og skrivemaskiner skubbede til udviklingen, fordi de revolutionerede administrationen i store virksomheder, der på den måde kunne samle papirarbejdet i hovedkontoret i de store byers forretningsdistrikter.

Amerikanske rigmænd konkurrerede ligefrem om, hvem der kunne bygge højst, og kapløbet kulminerede i New York i slutningen af 1920’erne, da bilfabrikanten William Chrystler og rigmanden og politikeren Al Smith begyndte at bygge få karreer fra hinanden. Chrystler Building stod klar i 1930, men blev allerede overskygget året efter af Empire State Building, hvis antenne befinder sig 443 meter over Manhattans gader.

Arbejdspladser i storbyerne

Herefter lå kapløbet stille. Den økonomiske krise og Anden Verdenskrig ramte økonomien hårdt, og da det kun lykkedes at leje 23 procent af den nye bygning ud, fik den hurtigt øgenavnet Empty (tom, red.) State Building. Først efter krigen og det økonomiske opsving i 1950’erne blev konkurrencen genoptaget med de kasseformede giganter af stål og glas, som vi kender fra Willis Tower i Chicago og de hedengangne World Trade Center-tårne i New York. De enorme vinduer og opfindelsen af nye lyskilder og aircondition gjorde, at arkitekterne ikke længere var afhængige af dagslys og vind udefra, og dermed blev der plads til langt flere lejemål i skyskraberne, og det blev en god forretning at bygge højt igen.

Og det giver stadig mening, mener Julian Chen, der blandt andet peger på, at flere og flere mennesker flytter til byerne, hvor der samtidig bliver mindre og mindre plads at bygge på.

”Høje bygninger kan fastholde mennesker og arbejdspladser i byerne og skabe aktivitet og udvikling af infrastruktur, og så er de utroligt fleksible,” siger han.

Når et firma investerer i opførelsen af en skyskraber, sætter det sig sjældent på alle etagerne. De lejes ud til mange forskellige formål, og selv hvis den oprindelige ejer trækker sig eller går fallit, står tårnet der stadig med mange andre virksomheder som lejere.

Toiletskyl i 3 kilometers højde

Den store udfordring med at bygge er i højden er af teknisk karakter – nemlig kernen, hvor alle installationerne er samlet. Jo højere man kommer op, jo mere plads skal der bruges på vandrør og elevatorskakter og den slags, og samtidig spærrer kernen for udsynet gennem bygningen. Derfor fremhæver Julian Chen også byggerier, hvor kernen er flyttet væk fra bygningernes centre og dermed skaber endnu mere fleksibilitet.

”På den måde kan du have plads til et teater, en basketballbane eller trading floor til børsmæglere,” forklarer han.

Endelig er der også kulturelle forskelle at tage hensyn til. I Danmark og resten af Nordeuropa er det eksempelvis ulovligt at have arbejdspladser uden dagslys, hvilket begrænser omfanget af bygningerne. Samtidig er der også stor forskel på, hvilken type arkitektur, der anses for at være god smag i forskellige lande – tænk blot på de mange diskussioner om højhuse i København.

Hvor højt er det overhovedet muligt at bygge?

”Jeg talte forleden med en amerikansk entreprenør, og han sagde, at hvis vindforhold og undergrund er i orden, kan vi med den nuværende teknologi godt bygge op i ti kilometers højde, men spørgsmålet er, om det tager hensyn til menneskers behov,” siger Julian Chen.

For det første er det et spørgsmål, om nogen ville føle sig trygge i en lejlighed i tre kilometers højde, for det andet er der igen vanskelighederne forbundet med toiletskyl eller brusebad så højt over jorden. Samtidig vil der komme et enormt pres på elevatorerne, der ville skulle kunne klare de måske over hundredetusind mennesker, der næppe ville synes om at stoppe ved hver etage på vej op eller ned. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at en lejlighed eller et kontor i de luftlag ville få kvadratmeterpriserne i New York eller London til at blegne.

Pral og penge

Alligevel fortsætter virksomheder, fonde, arkitekter og entreprenører kapløbet. Nu er det blot andre dele af verden, der har taget teten, og det skyldes, at de ekstremt høje bygninger ikke kun handler om investeringer.

”Hvis en by eller et land, der er på vej frem, vil vise, at nu er der tale om en spiller på den globale scene, hvad gør man så? Man bygger en skyskraber! Det gigantiske er vidunderligt og det er genialt for en diskussion i en bar: Min by er bedre end din…” siger Blair Kamin, arkitekturskribent ved avisen Chicago Tribune, i dokumentaren ’History of Skysrapers’.

At skyskrabere også handler om pral og udstilling af magt og penge kan man forvisse sig om ved at se på listen over de 56 bygninger i verden, som er over 350 meter høje. 6 findes i USA, og 3 er russiske. Resten findes i de nye økonomiske centre i Asien og Mellemøsten. Og det er da heller ikke tilfældigt, at kongefamilien i Saudi-Arabien har bestemt, at Kingdom Tower skal passere en kilometer.

”Der kan være mange fordele i forhold til økonomisk udvikling ved at bygge meget højt, men der er også meget ego i det,” slår Julian Chen fast.

Fakta: Høj eller højest?

Verdens højeste bygninger måles officielt af Council on High Buildings and Urban Habitat (CHBUH).

Men skal man måle op til øverste etage? Til en udsigtsplatform? Og tæller spir og antenner med?

Ifølge CHBUH’s standard måles der til bygningens arkitektoniske top, så spir og tårne tæller med, mens antenner og flagstænger ikke gør. Det betyder for eksempel, at besøgende i Willis Tower i Chicago befinder sig højere oppe en gæster i Petronas Towers i Kuala Lumpur, selv om sidstnævnte ifølge definitionen er knap ti meter højere.

Fakta: Rekordbygninger gennem tiden

Nogle bygninger kan smykke sig med titlen som den højeste længe, mens andre hurtigt bliver overhalet.

1908-1909: Singer Building, New York – 186,57 meter

1909-1913: Metropolitan Life Tower, New York – 213,36 meter

1913-1930: Woolworth Building, New York – 241,4 meter

1930: Bank of Manhattan Trust Building, New York – 283 meter

1930-1931: Chrystler Building, New York – 318,8 meter

1930-1972: Empire State Building, New York – 381 meter

1972-1974: World Trade Center, New York – 417 meter

1974-1998: Sears Tower, Chicago – 442 meter

1998-2004: Petronas Towers, Kuala Lumpur – 451,9 meter

2004-2010: Taipei 101, Taiwan – 509,2 meter

2010 til nu: Burj Khalifa, Dubai – 828 meter

Efter planen skal Kingdom Tower i Saudi-Arabien stå færdigt i 2020 og blive mindst 1.000 meter højt.