Sagen er bøf: Nu kommer kød fra en petriskål

I en verden hvor efterspørgslen på kød fordobles over de næste årtier, mens tegnene på klimaforandringer bliver tydeligere og tydeligere, er der kun ét alternativ, siger eksperter: Kød fremstillet af stamceller må erstatte de traditionelle slagtedyr.

Forleden kunne den amerikanske virksomhed Just

meddele, at man senere i år vil være klar til at sætte kyllingenuggets på menukortet på en eller flere restauranter et sted i Asien.

Det ville der ikke være meget breaking news i, hvis ikke det var for det faktum, at ikke

en eneste kylling er blevet slagtet for at fremstille de sprødstegte kødklumper. Der er nemlig tale om såkaldt in vitro-kød, som er fremstillet i et laboratorium af stamceller, der gennem to-tre uger er vokset til noget, der kan minde om de kyllingefileter, vi kender fra diskene i supermarkedet.

TV2’s korrespondent Rasmus Tantholdt er en af de få, som har prøvesmagt kødet, og han var overrasket over smagsoplevelsen:

”Det er klart, at det er jo ikke et stykke kyllingelår, som man normalt får. Det er det, det er, nemlig en kyllingenugget. Men den smager nøjagtig lige så godt – måske endda bedre – end dem, man kan få på burgerrestauranter i Danmark,” lød vurderingen.

Og det undrer ikke Niels Oksbjerg, der som pensioneret seniorforsker ved Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet har forsket i muskelbiologi, for selv om kød fremstillet i et laboratorium kan lyde unaturligt og af nogle bliver kaldt for frankenmeat, er der ingen tvivl.

”Det er rigtigt kød. På engelsk kaldes det også clean meat – altså rent kød – og det er ikke noget tosset navn, for det er kød og intet andet,” forklarer han.

Han bakkes op af Torben Chrintz, der er videnschef med speciale i fødevarer i den grønne tænketank Concito:

”Det er kød. Det er bygget op af nøjagtigt de samme celler, som det kød, forbrugerne køber i butikkerne – der er bare ikke slagtet et eneste dyr for at lave det,” siger han.

Når han fortæller folk om in vitro-kød, reagerer en del ved at rynke på næsen, fordi det umiddelbart virker kunstigt, men så peger han på fødevarer som ost og øl, der heller ikke findes i naturen, men kræver tilsætning af henholdsvis bakterier og gærceller, før det kan spises eller drikkes.

Investerer enorme summer

Når virksomheder og investorer i disse år kaster enorme summer efter forskning i in vitro-kød – in vitro er latin og betyder ’i glas’ – skyldes det de enorme miljøproblemer, som produktionen af kød er skyld i. Mest berygtet er nok bøvserne fra verdens 1,5 milliarder stykker kvæg, fordi de indeholder metan, en drivhusgas, som er 30 gange mere potent end CO2 i forhold til den globale opvarmning.

Men bøvsende køer er langt fra det eneste problem. De mange køer har i øjeblikket selskab af 23 milliarder stykker fjerkræ, 1 milliard får og 750 millioner grise, og for at skaffe foder til dem, er enorme landområder blevet ryddet for skov, som ellers holder

på store mængder CO2. Dertil kommer at dyrkningen af foderet udleder lattergas, som også er med til at øge opvarmningen af kloden, ligesom det også kræver masser af vand, der mange steder i verden er ved at blive en knap ressource.

Man kunne indvende, at vi i stedet skulle holde op med at spise kød, eftersom mennesket sagtens kan leve af en kost, der udelukkende baserer sig på planter – det kommer bare ikke til at ske, vurderer forskerne.

”Det kan godt være, at det er meget oppe i tiden, men hvor mange mennesker lever reelt vegansk?” spørger Niels Oksbjerg retorisk.

For to år siden gennemførte Coop en undersøgelse, som viste, at der er omkring 25.000 veganere i Danmark – svarende til 0,4 procent af befolkningen. Og det batter ikke meget, når man kigger på de globale tal. I takt med at millioner af mennesker i den tredje verden igennem de sidste årtier er blevet løftet ud af fattigdom og op i middelklassen,

øges lysten til at sætte tænderne i en steak eller en flæskesteg, som folk i vesten har gjort det længe. FN’s fødevareorganisation vurderer således, at efterspørgslen på kød vil være dobbelt så stor i 2050 sammenlignet med i dag, hvilket vil være en miljømæssig katastrofe, hvis kødet bliver produceret på konventionel vis.

Prisen er styrtdykket

Derfor er der ifølge Niels Oksbjerg og Torben Chrintz ikke noget alternativ til in vitro-kød, hvis vi stadig vil spise kød uden at lægge verden øde.

Men der er stadig et godt stykke fra petriskålene til forbrugernes middagsborde.

Først og fremmest er der prisen.

I 2013 kunne Mark J. Post, en af verdens førende forskere på området, præsentere den første hakkebøf lavet af kød fremstillet i et laboratorium. Prisen lande

de på næsten to millioner danske kroner. Siden er omkostningerne styrtdykket med den teknologiske udvikling, så en hakkebøf i dag koster godt 70 kroner at lave, men det er dog stadig en hamper pris, når almindeligt hakket oksekød som regel kan fås på tilbud til 50 kroner for et kilo.

Dertil kommer at der endnu ikke er nogen virksomheder, der er begyndt at producere kødet i industriel skala. Det vurderes, at kun et sted mellem 500 og 1.000 mennesker i hele verden har smagt in vitro-kød, og at der stadig vil skulle arbejdes på løsninger i forhold til den næring, cellerne skal leve af, hygiejne og ernæringsindhold.

”Men det er alt sammen teknologiske udfordringer, som forskerne og virksomhederne nok skal løse,” vurderer Torben Chrintz.

De største hurdler ligger ifølge videnschefen et andet sted – nemlig hos forbrugerne, forudsat at pris, kvalitet og smag er i orden.

”Europæere har det sjovt med teknologi. Vi kan ikke få nok i vores biler, huse, computere og telefoner, men når vi taler om mad, kan det næsten ikke blive stenalder nok,” tilføjer han.

Og det på trods af at husdyravl, som vi kender det i dag, næsten ikke kan komme længere væk fra naturen.

”Det er en underlig aversion mod den nye form for kød, når man tænker på de kæmpe problemer, den konventionelle produktion giver for miljøet og klimaet,” siger han.

62 procent siger ja tak

Og tallene taler deres tydelige sprog.

I 2014 gik en række forskere fra Oxford University i England sammen om at sammenligne laboratoriedyrket kød fra forskellige dyr med det kød, forbrugerne kan købe i supermarkedet. Forskerne kunne blandt andet konkludere, at in vitro-kød blot udleder 3-4 procent af den mængde drivhusgasser, som konventionelt kvægbrug gør. Samtidig skal der kun bruges 5 procent af de arealer, som verdens kvægbestand har brug for i dag, og vandforbruget kan næsten halveres. Selvsagt vil problemer med dyrevelfærd være fortid, eftersom slagterier vil være fortid. Beregninger viser, at blot 30.000 køer er nok til at forsyne ’kødfabrikker’ med de celler, der skal til for at forsyne det globale marked med oksekød.

Derfor er de danske eksperter heller ikke i tvivl om, at vi i fremtiden vil spise kød, uden at slagte en eneste ko, gris eller kylling.

”Jeg har svært ved at se, hvordan vi skal løse klimaudfordringerne, hvis ikke vi gå over til en anden form for kødproduktion, og jeg er sikker på, at det her kød vil overtage markedet i fremtiden. Og jeg er ikke den eneste. Se blot på de rigmænd, der har investeret i det – det gælder for eksempel Bill Gates og herhjemme Lars Seier Christensen,” påpeger Torben Chrintz.

Så er spørgsmålet bare, om forbrugerne har lyst til at smide en in vitro-bøf på grillen eller skifte den fangede nytårstorsk ud med en, d

er er skabt i et laboratorium? Noget kunne tyde på det. I hvert fald hvis man skal tro brugerne af TV2’s hjemmeside, hvor man efter at have læst og hørt om Rasmus Tantholdts smagsprøve kan give sin mening til kende.

Af de 2.518, der i skrivende stund har stemt, siger blot 14 procent, at de under ingen omstændigheder vil spise in vitro-kød. 62 procent siger ja tak, mens 24 procent lige vil se tiden an.

Fakta: Sådan laver du kød uden at slagte dyr

1. Tag en vævsprøve fra det dyr, du ønsker at ”dyrke”.

2. Isoler stamceller fra prøven.

3. Fodr stamcellerne med næringsvæske tilsat vitaminer, proteiner og sukker og vent på, at de begynder at dele sig.

4. Opvarm imens en bioreaktor indeholdende et slags stillads, hvorpå kødet kan vokse.

5. Kom cellerne i bioreaktoren i 2-3 uger.

6. Efter to-tre uger har de første celler delt sig så mange gange, at massen er blevet til råt kød. Tilføj nu vitaminer, jern og fedt.

7. Pak kødet og send det ud i supermarkederne, hvor forbrugerne kan købe det og tilberede det i deres køkkener.