Der er altid håb - også for livstidsfanger

Forleden fik dobbeltmorderen Naum Conevski afslag på prøveløsladelse efter 32 år i fængsel, men det er usædvanligt. Fængsel på livstid skal nemlig betragtes som en tidsubestemt straf, der i Danmark i gennemsnit varer 17 år, fordi vi som samfund stadig tror på, at selv de værste forbrydere kan forbedre sig.

Af Søren Flott

Det skulle have været en hyggelig tur med lejrbål, da de tre kammerater Enrico Per Nielsen, Brian John Petersen og Dennis Ruben Andersen fra ungdomsklubben Stjernen på Amager den 19. maj 1984 rullede deres soveposer ud på græsset ved stranden på Femøren.

Men ud på morgenen vågnede de tre, da en mand i 30’erne pegede på dem med en pistol og forlangte at få deres våben udleveret. Drengene anede ikke, hvad manden talte om og kunne blot stirre på ham, mens han fløjtende gik rundt om dem. Pludselig standsede han ved Dennis Ruben Andersen og pressede pistolen mod hans nakke.

”Skal jeg skyde dig?” spurgte han.

Teenageren skreg, hvorefter den ukendte mand fortsatte over til Enrico Per Nielsen og stillede det samme spørgsmål.

”Det er op til dig,” lød svaret, hvorefter manden trykkede på aftrækkeren.

Dennis Ruben Andersen fløj op og begyndte at løbe. Et skud flænsede hans jakke, men den unge mand fortsatte. Bag sig kunne han høre skuddet, da manden dræbte Brian John Petersen.

Dennis Ruben Andersen ringede til politiet, og de tekniske beviser – gerningsmanden havde brugt en sjælden revolver af mærket Colt – ledte dem i retning af Naum Conevski, en 35-årig mand fra Makedonien, der arbejdede som taxachauffør i København, og som det senere viste sig også stod for en række voldtægter.

Retslægerådet konkluderede, at Conevski var karakterafviger, men at han var egnet til straf, og den 26. juni 1985 blev han ved et nævningeting i Østre Landsret dømt til fængsel på livstid.

17 år i gennemsnit

Noam Conevski sidder nu fængslet på 34. år, og dermed har han overhalet den firedobbelte politimorder Palle Sørensen, der afsonede næsten 33 år af sin livstidsdom. Og den nu 68-årige Conevski kommer til at sidde længere endnu, eftersom Østre Landsret tidligere på ugen afviste hans ønske om at blive prøveløsladt og sendt til Makedonien, hvor han har både kone, børn og børnebørn.

Men det er faktisk uhyre sjældent, at livstidsdømte kommer til at afsone så mange år.

Eksempelvis blev Elisabeth Wæver, som i 1996 dræbte sin elskers kone og to børn, da hun brændte familiens sommerhus på Bornholm ned, løsladt i 2010 efter i 1996 som den første kvinde siden den tyske besættelse at have modtaget en dom på fængsel på livstid.

Ifølge Kriminalforsorgen, som står for at fuldbyrde de straffe, domstolene idømmer kriminelle, sidder danske livstidsfanger i gennemsnit bag tremmer i knap 17 år.

På den måde ligner Danmark de fleste andre europæiske lande, hvor der i årtier har været bred politisk og juridisk enighed om, at det strider mod vores værdier og verdenssyn at spærre folk inde og smide nøglen væk for evigt – selv når det gælder dem, der er dømt for de mest alvorlige forbrydelser.

”Vi har lovpligtig prøvelse af egnethed til prøveløsladelse efter 12 års afsoning, fordi vi ved, at alt ændrer sig, herunder måske behovet for frihedsberøvelse. Man anerkender måske også, at netop håbet om at kunne komme ud kan stimulere motivationen for at bevise, at behovet for frihedsberøvelse svinder ind,” forklarer Anette Storgaard, der er professor ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet.

Livsvarigt fængsel har siden afskaffelsen af dødsstraffen i 1930 – bortset fra genindførelsen i forbindelse med retsopgøret efter besættelsen – været lovens strengeste straf i Danmark, og selv om den kun sjældent kommer i brug, opfylder den et behov for lovgiverne, tilføjer hun:

”Vi har livstidsstraf i straffeloven i Danmark, fordi lovgiver har ønsket at have mulighed for at beholde de straffede, der anses for allermest kriminelle - uden at være i målgruppen for forvaring - i fængsel.”

Ret til at søge om prøveløsladelse

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har da også slået fast, at domme på livstid for de alvorligste forbrydelser ikke overtræder konventionerne. Tidligere i år afviste dommerne en klage fra en britisk tredobbelt morder og voldtægtsmand, som mente, at hans livstidsdom stred mod hans ret til ikke at blive udsat for grusom og usædvanlig straf. Domstolen har tidligere kritiseret den britiske regering i en lignende sag, men det skyldtes, at England ikke havde en instans på plads, som løbende kunne tage stilling til, om livtidsdømte forbrydere skulle have mulighed for prøveløsladelse efter en årrække. Det er med andre ord ikke selve fængsel på livstid, der strider mod de indsattes rettigheder, men de tilfælde, hvor de ikke har mulighed for at få prøvet deres forbliven i fængslet ved domstolene.

I Danmark gælder det, at en fange, der sidder på livstid, efter 12 år kan søge Kriminalforsorgen om prøveløsladelse. Sammen med Rigsadvokaten og Retslægerådet vurderer Kriminalforsorgen, om den indsatte fortsat udgør en fare, ligesom det også har betydning, hvordan han eller hun har opført sig i fængslet, om han eller hun har uddannet sig, og om der er et sted, vedkommende kan bo. Får fangen afslag, skal en ny bedømmelse foretages senest et år senere, og efter 14 år har den indsatte ret til at få afslagene vurderet af en domstol.

Monster eller menneske?

Det betyder dog ikke, at en prøveløsladelse kommer automatisk – det kommer helt an på vurderingen af den enkelte dømte.

Og det går hårdt ud over psyken, forklarer forsvarsadvokat Thorkild Høyer, der mener, at vi helt bør afskaffe fængsel på livstid.

”Der er jo tale om en tidsubestemt straf, og det er stærkt problematisk, fordi man fjerner det håb, der skal til, at de dømte arbejder sig frem mod resocialisering. Når man ikke ved, hvornår man kommer ud, giver det for mange ikke mening at uddanne sig og bevare kontakt til familien, som er nogle af de ting, der hører med til resocialiseringsprocessen,” siger han.

Han er godt klar over, at det ikke er en holdning, der ville skaffe ham mange stemmer, hvis han var politiker, men han appellerer til, at man ser på de dømte, som de mennesker, de også er – selv om de har begået forfærdelige forbrydelser.

”De fleste kender kun sagerne fra medierne, men når man kommer tæt på dem, finder man ud af, at det i langt de fleste tilfælde passer, hvad en tidligere drabschef skrev i en bog for nogle år siden: Man jager et monster og finder et menneske,” tilføjer han.

Norge afskaffede livstid

I Norge gjorde man sig samme tanker, og samtlige partier i Stortinget afskaffede tilbage i 1981 domme på livstid og erstattede dem med en øvre grænse på 21 års fængsel – dog er det stadig muligt at idømme psykisk syge kriminelle forvaringsdomme.

Argumenterne dengang gik blandt andet ud på, at det stred mod den herskende humanitære tankegang at spærre folk inde og smide nøglen væk for altid. Samtidig viste undersøgelser, at de færreste drabsmænd i situationen står og overvejer at lade være, fordi de risikerer en dom på livstid.

”Som en anden uheldig konsekvens af livstidsstraffen blev der peget på den tidsubestemthed, som dommen medfører. Selv om der har udviklet sig visse retningslinjer for løsladelse, er variationerne for løsladelsestidspunktet større for livstidsdømte end for andre kategorier af indsatte,” skrev eksperter fra Nordisk Strafferetskomité.

Ser man på effekten af lovændringen, har det faktisk betydet, at lovens strengeste straf oftere bliver brugt, og sammenligner man de nordiske lande, viser det sig, at de forbrydere, der får 21 års fængsel i Norge, i gennemsnit sidder længere bag tremmer inden en prøveløsladelse, end de kriminelle, der får fængsel på livstid i Danmark, Sverige eller Finland.

Hvad med Breivik?

Norge står ikke alene med beslutningen. Også Spanien og Portugal har droppet livsvarigt fængsel, men Norge er til gengæld ene om et problem, som afskaffelsen har medført:

Hvad skal man gøre med en forbryder som Anders Breivik med 77 menneskers liv på samvittigheden?

Terroristen endte med en dom på 21 år forvaring, der giver retten mulighed for at forlænge indespærringen med 5 år ad gangen, hvis han vurderes fortsat at være farlig. Men efter 10 år har Breivik ret til at søge om prøveløsladelse, og hvis han ikke længere er til fare for samfundet, kan staten ikke holde på ham.

Netop det scenarie var et af de vigtigste argumenter for at beholde livstidsstraffen i Danmark, da Straffelovrådet, der rådgiver politikerne, for år tilbage så nærmere på det danske straffeniveau. Medlemmerne lænede sig op ad deres svenske kolleger, der udtalte, at straffe er med til at udtrykke samfundets holdning til forskellige forbrydelser:

”Det kan derfor være en fordel stadig at have domme på livstid for de allerværste forbrydelser for tydeligt at vise afstandtagen til disse.”

Straffelovrådet lagde samtidig vægt på, at selv om en tidsubestemt straf uden tvivl er voldsomt belastende for den dømte, vil en maksimumsstraf på 16 eller 20 år kunne medføre situationer, hvor en person, der fortsat er farlig for sine omgivelser, må sættes på fri fod.

”Ingen livstidsdømt har krav på at komme ud i live. Det, man har krav på, er, at myndighederne skal overveje muligheden,” understreger Anette Storgaard, der dermed afviser, at der skulle findes en slags automatik i systemet, så livstid i Danmark skulle svare til den længste afmålte fængselsstraf i straffeloven, som er på 16 år.

Og det måtte dobbeltmorderen fra Femøren Naum Conevski altså sande tidligere på ugen, da Østre Landsret vurderede, at det endnu ikke er sikkert at lukke ham ud – selv efter mere end 33 år.

Fakta: De har siddet længst

Naum Conevski afsoner som nævnt på 34. år den dom, han fik for dobbeltdrabet på Femøren i 1984, men en række andre kriminelle har også siddet væsentligt længere end gennemsnittet:

Palle Sørensen skød og dræbte fire politibetjente i forbindelse med en indbrudsturné i København. Dommen lød på livstid, men han blev benådet som 71-årig i 1998 efter at have siddet fængslet i næsten 33 år.

William Brorson var en berygtet gangster i efterkrigstidens Danmark og arbejdede blandt andet for Svend Aage Hasselstrøm – også kendt som ’Edderkoppen’. I 1944 skød han et kærestepar i en lejlighed i København, og i 1946 blev han dømt til fængsel på livstid for dobbeltmordet. Han blev benådet i 1978 efter mere end 32 år bag tremmer.

Seth Sethsen fik sin livstidsdom ved Østre Landsret i 1986, efter at han året forinden havde begået rovmord mod en københavnsk taxachauffør. Han sidder stadig fængslet.

Claus Berggren myrdede i 1970’erne to unge piger og blev i 1977 ved Vestre Landsret idømt fængsel på livstid. Han blev betinget benådet og prøveløsladt i 1990, men røg tilbage i fængsel et halvt år senere. I 1998 blev han prøveløsladt igen, men han overholdt ikke betingelserne og døde af kræft på sygehuset i Vestre Fængsel i 2002 efter sammenlagt 25 år bag tremmer.