Handelskrige har kun tabere

Frihandel har løftet milliarder ud af fattigdom og er med til at finansiere den danske velfærdsstat, men alligevel stiger modstanden mod globalisering, fordi ikke alle har fået del i gevinsten. Præsident Trumps medicin er imidlertid værre end sygdommen – i stedet bør han kigge mod Danmark.

Hvis du skal købe et par nye jeans og sværger til det amerikanske mærke Levi’s, skal du have ekstra penge med ned i tøjforretningen.

Det samme gælder, hvis der står en Broil King-gasgrill på ønskesedlen, hvis du er løbet tør for MAC-mascara, eller hvis du tørster efter Jack Daniels-whisky.

Prisstigningerne på en lang række amerikanske varer skyldes EU’s svar på den straftold, som præsident Trump har lagt på udenlandsk stål for at beskytte landets egen produktion. Det europæiske svar gælder en række udvalgte produkter, som laves i USA, og som nu belægges med 10 til 50 procent øget told. Ønsker producenterne at dække ekstraudgiften, svarer det til prisstigninger på 21 milliarder kroner – men der er naturligvis ingen garanti for, at de europæiske forbrugere fortsat vil købe de pågældende varer.

For producenterne af den ikoniske motorcykel Harley Davidson rammer den ulmende handelskrig mellem USA og EU dobbelt hårdt. Dels skal de bruge stål i fremstillingen, hvilket nu bliver dyrere i USA, fordi præsidentens straftold svækker konkurrencen fra udenlandsk stål, dels skal selskabet betale forhøjet told, hvis det ønsker at sælge motorcykler til europæerne.

Dermed er Harley Davidson et rigtigt godt eksempel på, at handelskrige sjældent har nogen vindere, og hvis det er det, verden er på vej imod, er det særskilt dårligt nyt for danskerne.

Danske citroner?

”Frihandel er ekstra vigtigt for et lille land som Danmark, eftersom der er mange ting, vi ikke selv er i stand til at producere,” siger Christian Bjørnskov, der er professor ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet.

Skulle danske landmænd dyrke citroner, ville det koste en formue i drivhuse, mens en af de sure frugter ikke koster mange kroner i supermarkedet, der har bragt dem hjem fra fjernere himmelstrøg. På samme måde nyder danske forbrugere godt af mobiltelefoner, der er nede i en pris, hvor de fleste kan være med, hvilket næppe ville være tilfældet, hvis de blev fremstillet i Danmark. Dertil kommer, at mange virksomheder i Danmark er afhængige af import, hvis de skal kunne fremstille vindmøllevinger, arktisk diesel eller varmepumper.

”Konkurrencen udefra tilskynder lande og virksomheder at specialisere sig i det, de er bedst til, og det giver på langt sigt en sundere og mere langtidsholdbar økonomi,” forklarer Jens Ladefoged, der som lektor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet blandt andet underviser i politisk økonomi.

Lige netop konkurrence er det helt centrale ved frihandel på tværs af landegrænser.

Langt de fleste økonomer bakker op om den grundlæggende idé, at frihandel generelt øger velstanden i verden. Det sker, fordi den sikrer, at produktionen foregår der, hvor det er mest fordelagtigt, og hvor ressourcerne udnyttes bedst. Samtidig tvinger konkurrencen lande og virksomheder til at blive dygtigere og mere effektive, og hvis en branche eller produktionsform ikke længere kan betale sig, er de pisket til at finde på nye, der kan byde på varer eller tjenesteydelser, som verden gerne vil købe.

Syersker fandt job igen

”Danskerne køber udenlandske varer, fordi de er billige end danske, og dermed får de et overskud i deres økonomi, fordi de har sparet penge. De penge bruger vi på noget andet, og det andet skal der være nogen, som laver. Nogle job forsvinder, mens andre opstår,” forklarer Christian Bjørnskov.

Et godt eksempel på det ses i den danske tekstilbranche. Tilbage i 2004 kiggede forskere nærmere på de syersker i Midtjylland, der blev arbejdsløse, da deres job som nogle af de første i Danmark blev flyttet til udlandet. Ikke færre end 50.000 danske arbejdspladser – de fleste ufaglærte – er blevet nedlagt i beklædningsindustrien siden 1970. Men det viste sig, at langt de fleste fyrede ganske hurtigt kom i arbejde igen, en del inden for samme branche, men mange fandt arbejde i andre slags virksomheder.

”Historien om syerskerne burde have været en opskrift på en historie om industrielt forfald, men de omstillede sig i Herning – blandt andet ved at øge vidensniveauet i området,” tilføjer Jens Ladefoged.

Frihandel har for et land som Danmark også stor betydning for eksporten. Ét er at vi som forbrugere kan købe billige computere og se Netflix på dem, mens vi spiser bananer iført T-shirts fra Bangladesh, men vi kan samtidig selv sælge varer og tjenesteydelser på lige fod med andre, hvis ikke der lægges hindringer i vejen i form af told, afgifter eller bureaukrati.

”Danske virksomheder har også produkter, som resten af verden gerne vil have, og det giver et større beskatningsgrundlag herhjemme, så vi kan finansiere velfærdsstaten – det er den typiske skandinaviske historie,” tilføjer Jens Ladefoged.

Modstanden stiger

Tager man de globale briller på, peger eksperterne på, at international handel er den vigtigste årsag til, at antallet af mennesker, der lever for under to dollars om dagen, er faldet fra 42 procent i 1981 til godt 10 procent i dag. Det betyder, at milliarder af mennesker – især i Kina og Indien, der har udviklet sig til globale handelsnationer – er løftet ud af fattigdom.

Alligevel stiger modstanden mange steder i verden mod netop frihandel.

Det sker ifølge OECD, den vestlige verdens økonomiske samarbejdsorganisation, fordi mange almindelige mennesker har en fornemmelse af, at frihandel blot sender arbejdspladser til udlandet, mens en global elite skummer fløden uden at bidrage til fællesskabet.

”Mange tror, at det nuværende system ikke arbejder for dem; de føler, det er uretfærdigt. Og der er voksende dokumentation for, at de har ret. Vreden mod systemet har rod i virkelige problemer,” lød det i en rapport fra sidste år fra organisationen.

Det var store og bemærkelsesværdige ord, for OECD har lige siden tiden efter Anden Verdenskrig kæmpet for frihandel og imod de restriktioner, der i 1930’erne var med til at forværre den økonomiske krise, der kastede millioner af mennesker ud i arbejdsløshed.

Spørger man arbejdsløse mine- og fabriksarbejdere i USA’s såkaldte rustbælte, hvor Donald Trump hentede mange stemmer ved valget i 2016, vil de nok være enige med OECD’s vurdering. Og de har i hvert fald bakket op om den amerikanske præsident, der har vendt ryggen til adskillige frihandelsaftaler og i stedet taler om at beskytte amerikanske arbejdspladser ved hjælp af told, som det nu er sket på stål fra udlandet.

Problemet er bare, at løsningen ifølge OECD og eksperterne er den værst tænkelige, for den gør kun ondt værre – blandt andet fordi handelsrestriktioner fører til stigende priser, og de rammer de laveste indkomster hårdest, ikke mindst fordi fødevarer og beklædning er blandt de varegrupper, der har den højeste told.

Det er nemlig ikke frihandel i sig selv, der skaber problemer, men at regeringerne ikke har været gode nok til at imødegå de sociale og miljømæssige udfordringer, som globaliseringen har medført.

”Liberale vil sige, at det er en bitter, men nødvendig medicin, når arbejdspladser flytter ud, men at den frigiver ressourcer til det, man er bedre til. Kritikere vil pege på faren for lønpres og lavere standarder for miljø og sikkerhed, og at vi ikke har været ambitiøse nok til at tackle de nye problemer,” siger Jens Ladefoged.

Godt dansk eksempel

Netop derfor peger OECD i rapporten også på, at regeringerne i stedet må se på, hvordan gevinsterne af frihandel kan komme flere til gode gennem uddannelse, sundhed og infrastruktur. Samtidig fremhæver organisationen Danmark som et godt eksempel på, hvordan uddannelse, omskoling og et socialt sikkerhedsnet kan gå hånd i hånd med en åben økonomi.

Derfor har de to danske eksperter heller ikke meget til overs for præsident Trumps indledende angreb i det, der truer med at udvikle sig til en decideret handelskrig.

”Han taler i halve sandheder. Straftolden vil gøre stål dyrere for de amerikanske virksomheder, der bruger stål, så det er et meget stort spørgsmål, om der vil blive skabt flere job – de fleste gætter på, at det vil koste flere job andre steder. Og regningen bliver kastet over på den amerikanske forbruger, der således er med til at holde liv i en branche, der ikke forstår at omstille sig,” mener Jens Ladefoged, der peger på, at de sociale problemer i USA i høj grad skyldes et indenrigspolitisk valg om ikke at have en velfærdsstat.

Christian Bjørnskov er bange for, at præsident Trump sidder fast i fortiden.

”Trump forstår helt fundamentalt ikke, hvad han laver, og han har systematisk skaffet sig af med de medarbejdere omkring ham, der forstod det. Han mener, at eksport er godt, og at import er skadeligt, men det er en 1700-tals-tankegang, som vi i to hundrede år har vidst, er forkert,” lyder det fra Christian Bjørnskov.

Til gengæld forstår ejerne af Harley Davidson behovet for både import og eksport, da de har brug for begge dele, hvis de vil fremstille og sælge deres motorcykler til entusiaster rundt om i verden. Derfor drog de også forleden konsekvensen af præsident Trumps beslutning og udsendte en meddelelse til fondsbørsen, hvor det blandt andet hed:

”For at imødegå den markante omkostning ved denne byrde vil Harley Davidson flytte sin produktion af motorcykler til lande i EU fra USA til internationale produktionsfaciliteter for at undgå den.”

Fakta: Frihandel? Ikke helt…

Når forskere bruger ordet frihandel, er der tale om et ideal, hvor varer, kapital, tjenesteydelser og personer kan bevæge sig frit over grænserne.

Den situation findes kun internt i verdens lande.

”Vi har frihandel mellem Jylland og Sjælland,” som Christian Bjørnskov formulerer det.

EU er det område i verden, hvor international handel er mest fri – det skyldes Det Indre Marked, hvor de fleste handelshindringer er ryddet af vejen, blandt andet ved at have ens regler, så en vare kan fremstilles og sælges i én version frem for lige så mange versioner, som der er medlemslande.

Internationale frihandelsaftaler – eksempelvis som den EU indgik med Canada sidste år – sætter heller ikke handlen helt fri.

Der er mange hensyn at tage, og som man skrive ind i aftalerne – eksempelvis til miljø, sikkerhed, sundhed og medarbejdernes rettigheder.