Du er underlagt 80.719 siders lovgivning i Danmark

Hver gang en ny regering kommer til magten, lover den at forenkle den danske lovgivning, men det er endnu ikke lykkedes, for politikerne har selv en interesse i at trykke på stemmeknapperne i Folketinget, ligesom udviklingen i verden også naturligt fører nye regler med sig.

Skind fra danske mink er i verdensklasse, og produktionen kan sagtens konkurrere med andre lande, selv om omkostningerne i Danmark er høje.

Alligevel er de danske minkavleres andel af verdensmarkedet faldet fra 39 procent i 2001 til 22 procent i 2014 – også selv om efterspørgslen på skind er eksploderet.

Ifølge brancheorganisationen Kopenhagen Furs skyldes det primært, at det kan tage mere end fire år at få en miljøgodkendelse, der giver avlerne lov til at holde flere dyr. Sagsbehandlingen tager blandt andet tid, fordi naboer og organisationer har lov til at klage over afgørelsen – de får dog kun medhold i 7 procent af tilfældene, mens avlerne i de øvrige tilfælde lever op til miljøreglerne.

I 2011 fik en avler således lov til at udvide, syv år efter han havde søgt om det. Undersøgelser skulle først slå fast, om udledningen af kvælstof fra minkene ville stige med mere end et kilo pr. hektar.

”Det ene kilo svarer i øvrigt til kvælstofindholdet i det, som en typisk familiehund gødsker veje og stier med i løbet af et år, eller hvad ti ænder skider i havet,” som minkavlernes daværende formand udtrykte det.

Udtryk for mistillid

Det er ikke kun de private virksomheder, der undrer sig over en del af den regulering, de er underlagt.

I 2014 undersøgte konsulentfirmaet Quartz arbejdsforholdene for medarbejderne på de danske jobcentre. Her viste det sig, at de brugte 26 procent af deres tid på direkte kontakt med borgere og virksomheder. Resten af tiden arbejdede de ansatte med kontrol, dokumentation, forberedelse, møder og it-systemer.

Socialrådgiverforeningen har gennemført lignende undersøgelser, der viser, at de medlemmer, som arbejder med handicappede børn og voksne, tilbringer 15 procent af tiden med direkte borgerkontakt. For dem, der arbejder med børn generelt, ligger tallet på 18 procent.

En af de sidstnævnte socialrådgivere talte for mange af sine kolleger, da hun i undersøgelsen beskrev sine oplevelser med papirdyngerne:

”De meget store skriftlighedskrav er udtryk for mistillid, som stjæler tiden. Og man må spørge, om den høje grad af dokumentation forhindrer, at socialrådgivere laver dårligt arbejde? Nej, for ingen læser alt det, der bliver skrevet. Skriveriet bliver en rituel øvelse.”

Steget stødt – uanset partifarve

At både virksomheder og medarbejdere i det offentlige slås med omfanget af love og bekendtgørelser, undrer ikke Jonas Herby, der er specialkonsulent i den liberale tænketank CEPOS.

”Samtlige regeringer siden Poul Schlüter i 1982 har haft en dereguleringsdagsorden – alligevel er mængden af regulering steget støt,” siger han.

Og han har tal til at bakke udtalelsen op med. Han har nemlig talt ord i den lovgivning, danskerne er underlagt. I 1989 omfattede love, bekendtgørelser og cirkulærer 7,6 millioner ord, men sidste år var mængden vokset til 22,7 millioner ord – det svarer til 80.719 A4-sider.

Der er mange forklaringer på, at politikere og embedsmænd har travlt.

Mads Leth Jakobsen er forsknings- og analysechef ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd og har tidligere skrevet bogen ’Regelstaten’ sammen med professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet Peter Bjerre Mortensen. Han understreger, at bureaukrati i sig selv ikke er hverken godt eller skidt – det vigtige er, om nye love og regler har et formål, om de virker efter hensigten, og om indgrebene står mål med det, politikerne ønsker at opnå.

Nødvendigt eller unødvendigt?

”Mange regler er indført for at håndtere nye samfundsmæssige udfordringer, som for eksempel da en mængde ny lovgivning om telekommunikation blev indført for at håndtere det frie telemarked og de nye mobilteknologier,” forklarer han.

Jonas Herby peger på miljølovgivningen, der i dag er langt mere omfattende end tidligere, hvor vores viden om skadelige stoffer var mindre end i dag, som et andet godt eksempel.

Dertil kunne man lægge områder som nethandel, overvågning, udenlandsk arbejdskraft, genteknologi og kunstig intelligens, som de færreste kunne have forestillet sig tilbage i 1989.

En del af den øgede mængde af love, bekendtgørelser og cirkulærer giver altså god mening i en verden, der bliver mere og mere kompleks, men nogle af papirdyngerne kan også forklares med unødvendigt bureaukrati, som både minkavlere og socialrådgivere har svært ved at forstå pointen i.

Et politisk spørgsmål

”Problemet er at afgøre, hvad der er nødvendigt, og hvad der er unødvendigt – det kan næsten ikke lade sig gøre objektivt,” forklarer Mads Leth Jakobsen.

I sidste ende vil det nemlig ofte være et politisk spørgsmål.

Et eksempel kunne være det det såkaldte burkaforbud. Nogle vil mene, at loven er unødvendig, og at det pålægger politiet nye opgaver i et omfang, der ikke står mål med de forholdsvis få kvinder, der dækker sig helt til. Andre lægger vægt på værdien af, at vi alle i et åbent samfund har øjenkontakt med hinanden og bakker derfor op om regulering af folks påklædning.

Eller hvad med hele sagen omkring Uber – firmaet, der skaber kontakt mellem bilejere og kunder, der vil købe et lift? Her vil nogle spørge om, hvorfor staten blander sig, når det ikke er ulovligt at give nogen en køretur, hvis blot der ikke er penge mellem bilist og passager, mens andre mener, at markedet bør reguleres i lighed med taxabranchen.

Politikernes skyld

Uanset årsagerne til at lovgivningsmøllen kværner hurtigere end nogensinde før, peger pilen ifølge Mads Leth Jakobsen og Peter Bjerre Mortensen særligt mod Christiansborg.

”Der er tydelige tendenser til, at mængden af regler følger den politiske dagsorden, og det er ikke så underligt, for lovgivning er en god måde at signalere på, at man gør noget, og så er det også en måde at påvirke befolkningens adfærd på, fordi vi lever i et land, hvor de fleste overholder lovene,” forklarer Mads Leth Jakobsen.

Jonas Herby er enig:

”Folk kan ikke lide, hvis politikerne på Christiansborg siger, at folk selv må klare et problem.”

Som eksempel peger han på tilsynet med socialt udsatte børn, som er kommunernes ansvar. Hvis det svigter i en enkelt kommune eller to, ser han en tendens til, at politikerne griber til den nationale lovgivning frem for at fokusere på de kommuner, der ikke lever op til deres ansvar.

Skjult skat

Dertil kommer, peger han på, at regulering kan være en måde for politikerne at nå mål, uden at de skal finde finansiering her og nu. Som eksempel peger han på Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti, der ønsker mere dansk indhold på streamingtjenester som Netflix og HBO. Er flertal for en skat på streaming kan de måske ikke finde, men måske vil andre partier være med til øget regulering, der stiller krav til indholdet hos tjenesterne. Ifølge Jonas Herby vil reguleringen virke som en skjult skat, fordi regningen for de øgede omkostninger vil lande hos forbrugerne – politikerne behøver bare ikke at finde penge på finansloven.

Af de årsager tror han også, det forsat vil være meget svært at gøre noget ved mængden af nye regler, selv om han henviser til, at en del udenlandsk forskning peger på, at unødvendigt bureaukrati lægger hindringer i vejen for væksten som i tilfældet med de danske minkavlere. Meget tyder også på, at borgerne oplever en ineffektiv offentlig sektor, mens de ansatte i staten, regionerne og kommunerne ofte føler, at papirarbejdet bliver vigtigere end deres arbejde med børn, ældre, syge eller ledige.

En naturlov?

Der er dog lyspunkter.

Forskning fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd viser nemlig, at det ikke nødvendigvis er antallet af regler, der har betydning for medarbejderne og den service, de leverer. Det handler også om at hænderne i den offentlige sektor kan se en mening med reglerne.

I 2013 gennemførte en spørgeskemaundersøgelse i fire kommuner blandt chefer og medarbejdere i beskæftigelsessystemet og i den centrale administration, og da forskerne havde kigget nærmere på tallene, konkluderede forskningsleder Lene Holm Pedersen:

”Hidtil har afbureaukratiseringsindsatsen mest handlet om at fjerne de bøvlede regler. Denne rapport peger på, at en nærværende, visionær og aktiv ledelse både kan reducere de ansattes oplevelse af unødigt bureaukrati og højne deres motivation i arbejdet - uden at man behøver at fjerne reglerne.”

Hvis man må gå den vej i stedet for, betyder det så, at øget bureaukrati nærmest er en naturlov?

”Det ved vi faktisk ikke. Jeg har ikke set eksempler i hverken dansk eller international forskning på det modsatte, men jeg vil ikke gå så langt som at sige, at der er tale om en naturlov, udviklingen afspejler kompleksiteten i verden og det, at vi ikke kender en anden måde at organisere os på,” lyder vurderingen fra Mads Leth Jakobsen.

Fakta: Kært papir har mange navne

Det er ikke kun love, der styrer Danmark – her følger en forklaring på nogle af de papirer, politikere og embedsmænd bruger:

Lov

I Danmark vedtages love af Folketinget efter tre behandlinger, og når Dronningen har underskrevet dem, er de bindende for borgere, virksomheder og institutioner. Der er ofte tale om rammelove, hvis indhold er overordnet og senere gøres mere detaljeret i ministerierne.

Bekendtgørelse

Bekendtgørelser gennemfører eller udfylder en lovs regler, efter den er vedtaget i Folketinget. Det er typisk ministrene, der udsteder dem, og det er her, en stor del af deres magt ligger. Bekendtgørelser er bindende for borgere, virksomheder og institutioner.

Cirkulære

Et cirkulære er en administrativ forskrift, der ofte udstedes af ministerierne til forvaltningsmyndigheder – eksempelvis fra Sundhedsministeriet til Sundhedsstyrelsen. Et cirkulære er ikke direkte bindende for borgerne.

Forordning

EU-forordninger kan sammenlignes med danske love, da de har direkte virkning i de lande, der er medlemmer af EU. De udstedes af Rådet (medlemslandenes ministre) eller af Kommissionen.

Direktiv

EU-direktiver er bindende for medlemsstaterne, men indeholder blot et tilsigtet mål – det er op til de nationale parlamenter at vedtage lovgivning, der kan fremme målet.