Jødehadet har mange ansigter

Ikke siden statens grundlæggelse for 70 år siden har så mange jødiske europæere forladt kontinentet til fordel for Israel, og det skyldes først og fremmest frygt, for antisemitismen lever – både på venstrefløjen, højrefløjen og i muslimske miljøer.

Under den tyske besættelse af Frankrig lykkedes det Mireille Knoll at flygte, da Paris’ jødiske borger blev interneret og sendt til gaskamrene i de polske udryddelseslejre. Hun overlevede til gengæld ikke de knivstik, hun fik, da to unge mænd i slutningen af marts overfaldt hende i hendes lejlighed i et socialt boligbyggeri i en af den franske hovedstads østlige forstæder.

Drabet efterforskes som en hadforbrydelse og giver uhyggelige mindelser om en lignende forbrydelse, der fandt sted for et år siden i samme område: Mordet på den jødiske kvinde Sarah Halimi, som blev gennemtævet af sin nabo, mens han råbte ”Allahu akhbar!”, koranvers og nedsættende skældsord for til sidst at smide hende ud ad vinduet.

De to kvinder er ikke de eneste. Rådet for Frankrigs jødiske institutioner oplyser, at 11 franskmænd er blevet slået ihjel siden 2006, fordi de var jøder.

Mord er naturligvis den mest ekstreme form for antisemitisme, men vold, trusler og tilråb – eller frygten derfor – er igen blevet hverdag for de europæiske jøder. Således gik tusinder af tyskere af forskellige trosretninger i sidste uge på gaden iført kalotter for at demonstrere mod jødehad, efter at to mænd i Berlin var blevet overfaldet, fordi de bar den religiøse hovedbeklædning.

”Antallet af antisemitiske voldshændelser i Europa er stigende og ligger i dag langt højere end for 20 år siden,” fastslår Johannes Due Enstad, der forsker i ekstremisme Universitet i Oslo og sidste år udgav en rapporten ’Antisemitisk vold i Europa, 2005-2015’.

Og hadet til jøderne er ikke begrænset til betonblokkene i Paris’ socialt belastede forstæder.

Konspirationsteorier

Ved parlamentsvalget i Ungarn for nylig førte landets nationalkonservative premierminister Viktor Orban en kampagne, der for mange gav ekko af Tyskland i 1930’erne. På plakater beskyldte han den amerikansk-ungarske jødiske mangemilliardær og filantrop George Soros – der i øvrigt har støttet uddannelsesformål i Ungarn med millioner af dollars – for at være en magtfuld dukkefører, der trækker i trådene i kulissen. Samtidig har Orban og hans parti advaret om, at Soros og andre som ham ønsker at nedbryde den ungarske nation ved at åbne grænserne for millioner af flygtninge og indvandrere.

”I Østeuropa er det den klassiske antisemitisme, hvor man viderekolporterer konspirationsteorier fra det 20. århundrede om, at jøder står bag en hemmelig verdensliga, der gennem finansvæsen og medier vil overtage magten i verden,” siger Brian Arly Jacobsen, der er religionssociolog ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet.

Længere mod nordvest har det britiske arbejderparti i de forgangne uger måttet indse, at antisemitisme også findes på den politiske venstrefløj. Balladen startede, da partiets leder, Jeremy Corbyn i en Facebook-kommentar skrev positivt om et vægmaleri, der forestiller en gruppe bankfolk, der spiller matador på ryggen af en gruppe arbejdere – vel og mærke bankfolk, der minder ubehageligt meget om den måde, nazisterne tegnede jøder på i deres propaganda. Partiformanden beklagede, at han ikke havde set godt nok efter, og der er få, der mener, at Corbyn er antisemit, men episoden var blot én i en række af eksempler på problematiske holdninger og udtalelser på Labours yderste venstrefløj, hvor kritik af Israel og antisemitisme ikke ligger langt fra hinanden.

”Konspirationsteorierne findes også på den europæiske venstrefløj, hvor man kan høre argumenter om, at jøder står bag IS, eller at de har skabt konflikten mellem Saudi-Arabien og Iran. Kritik af den til enhver tid siddende regering i Israel er naturligvis legitim, men det kammer over, når man tager en hel befolkningsgruppe til indtægt for begivenheder i Mellemøsten på grund af deres etniske baggrund,” siger Brian Arly Jacobsen.

Parate til vold

I dag er der heldigvis ikke ret mange i Europa, der seriøst mener, at jøderne tilhører en race, der er europæerne underlegen. Ligeledes er der heller ikke mange ved deres fulde fem, der hader jøder, fordi ”de slog Jesus ihjel”, som mantraet lød, da kristendommen for alvor havde magt på kontinentet.

”Den helt store forskel i dag er, at der ikke findes europæiske stater, der har gjort antisemitisme til et statsligt projekt. Der er tale om en mere sammensat form for jødehad, der ikke er statsstøttet, men som kommer nedefra,” forklarer Johannes Due Enstad.

Ifølge den norske forsker bør jødehadet i muslimske miljøer vække størst bekymring i øjeblikket. Hans rapport viser således, at jøder, der har været udsat for overfald eller trusler, i mange tilfælde peger på en gerningsmand med rødder i arabiske lande. Det gælder for 53 procent af tilfældene i Frankrig, 51 procent i Sverige, 36 procent i Storbritannien og 34 procent i Tyskland, selv om borgere med muslimsk baggrund i de lande udgør mellem 6 og 9 procent af befolkningerne.

Johannes Due Enstad understreger, at det ikke er alle muslimer, der hader jøder – således var mange muslimer med jødisk kalot i demonstrationerne i Tyskland – men at der er større opbakning til antisemitiske holdninger i de muslimske miljøer i Europa.

”Konflikten mellem israelere og palæstinensere bidrager nok mest, men der findes også en stærk antijødisk tradition i islam og i Koranen. Jeg vil dog mene, at voldsparatheden, som vi oplever i dag, hænger sammen med forholdene i Gaza og på Vestbredden,” tilføjer han.

Han bakkes op af Brian Arly Jacobsen:

”Hvor truslen mod jøder i 1970’erne og 1980’erne især kom fra venstreradikale grupper, har sekteriske muslimske grupper i dag overtaget den rolle.”

Grønt lys oppefra

Når ekstremister – hvad enten de er radikaliserede muslimer, nynazister eller venstreradikale – ser vold mod jøder som legitimt, kan det skyldes, at de føler, at de har fået grønt lys oppefra af religiøse ledere eller politikere, og det er noget, der bekymrer Johannes Due Enstad.

”Når vi ser statsledere som Orban flirte med antisemitismen, eller når Labour-politikere i England fremmer konspirationsteorier om destruktiv jødisk indflydelse og magt, vil mange ude i befolkningen føle, at de har magten bag sig, og nogle vil skride til konkrete handlinger,” siger han.

At mange jøder frygter for deres fremtid i Europa, viser tallene tydeligt. Således forlod 25.000 jødiske europæere kontinentet til fordel for Israel i 2015, hvilket er det højeste niveau, siden staten blev dannet i 1948. Samtidig forsøger jøder i mange lande at flyve under radaren og undgå at gøre opmærksomme på sig selv. Tal fra EU’s agentur for grundlæggende rettigheder viser eksempelvis, at 60 procent af de svenske jøder frygter at blive identificeret som jødiske.

Eksperterne peger på information og uddannelse for at forebygge antisemitismen. Mindet om Anden Verdenskrigs rædsler er nemlig blegnet med tiden, og internettet har gjort holocaustbenægtelse og nye konspirationsteorier knyttet til konflikterne i Mellemøsten nemt tilgængelige for alle med en computer. Problemet er dog, at der endnu ikke findes ret meget viden om, hvad der hjælper i en situation, hvor selv statsministre og veletablerede partier puster til ilden.

”I såvel Norge som resten af Europa hører vi vidnesbyrd om, at en del historielærere oplever en meget aggressiv stemning i klasselokaler, hvor de har mange elever med muslimsk baggrund,” fortæller Johannes Due Enstad.

Brian Arly Jacobsen peger på en amerikansk undersøgelse fra 2017, som viste, at muslimer i USA med tiden er blevet mere frisindede i forhold til emner som ligestilling og homoseksualitet.

”Noget tyder på, at der er en bevægelse, hvor de overtager holdninger fra de klassisk liberale samfund, de bor i,” vurderer han.

Men om resultaterne kan overføres til Europa, hvor der dels er fem gange så mange muslimske borger som i USA, og hvor undersøgelser har vist langt mere konservative værdier, er uvist.

Johannes Due Ensted er i hvert fald ikke i tvivl:

”Vi må fortsætte med at informere og uddanne, mens vi danner os et klart billede af, hvem der står bag de antisemitiske holdninger og handlinger – derefter kan vi undersøge, om det rent faktisk hjælper, for i dag ved vi det ikke.”

Fakta: Antisemitske holdninger i Europa

Organisationen Anti-Defamation League gennemfører jævnligt undersøgelser af antisemitisme rundt om i verden. Det sker blandt andet ved at lade et repræsentativt udvalg af borgere i forskellige lande tage stilling til, hvor enige eller uenige de er i følgende udsagn:

1. Jøder er mere loyale over for Israel end det land, de bor i.

2. Jøder har for stor magt over erhvervslivet.

3. Jøder har for stor magt over finansmarkederne.

4. Jøder bekymrer sig ikke om andre end deres egne.

5. Jøder har for stor magt over globale hændelser.

6. Folk hader jøder på grund af den måde, jøder opfører sig på.

7. Jøder mener, de er bedre end andre.

8. Jøder har for stor kontrol med den amerikanske regering.

9. Jøder har for stor kontrol med internationale medier.

10. Jøder taler stadig for meget om, hvad der sket med dem i Holocaust.

11. Jøder er ansvarlige for de fleste af verdens krige.

Ud fra folks svar får hvert land en score, og den sidste globale undersøgelse fra 2014 viste, at…

…9 procent af de voksne danskere har antisemitiske holdninger.

…4 procent af de voksne svenskere har antisemitiske holdninger.

…24 procent af befolkningen i Vesteuropa har antisemitiske holdninger.

…34 procent af befolkningen i Østeuropa har antisemitiske holdninger.

…74 procent af befolkningen i Nordafrika og Mellemøsten har antisemitiske holdninger.

…32 procent af befolkningerne i Bosnien, Bangladesh og Kasakhstan, hvor flertallet af borgerne er muslimer, har antisemitiske holdninger.